nyrenoveret hus

Forøget garanti og høj brandsikkerhed

Ståltage er generelt en tagtype med en høj brandsikkerhed. Dette, fordi stål som materiale ikke er brandbart. Stål kan ikke brænde som træ, men derimod smelter det – men det er kun ved ekstrem høj varme. Derfor er ståltage også et valg, der er populært for erhvervsejendomme og boliger.

Med et ståltag har man også en forøget garanti, fordi ståltage er en meget robust konstruktion. Vi kommer nærmere ind på det længere nede i bloggen. Virksomhederne stiller typisk også en forøget garanti – helt op til 40 år.

Omkostnings- og energieffektiv tagtype

Et ståltag er et godt valg for din pengepung. Stål er et billigere alternativ end andre tagtyper. Et sammenligningsgrundlag kan være eternitskifer. Prisen for eternitskifer ligger i et leje på 1.000-1.500 DKK per kvadratmeter. For stål er den på 700-1.200 DKK. Ståltage kan også lægges direkte ovenpå dit gamle tag – det er ikke muligt med eternitskifer. Dette er med til at holde monteringsomkostningerne nede på et niveau, som gør, at pengepungen jubler.

Udover, at selve materialevalget er et fornuftigt økonomisk valg, er det også et energieffektivt valg. Når man vælger stål, får man også dets evne til at reflektere sollys med. På grund af dette bliver dit energiforbrug også hjulpet på vej, og derfor vil du opleve, at dit energiforbrug mindskes, da din bolig ikke skal nedkøles hele tiden. En besparelse mange oplever som værende en god bonus.

Holdbarhed med lang levetid og lav vedligeholdelse

Stål kan holde til meget. Faktisk er ståltage en af de mest holdbare tagtyper overhovedet. Regn er typisk nok til at holde det rent. Hvis du bor i et område, der er udsat for snavs på tagene, som for eksempel fugleklatter, vil det ofte være tilstrækkeligt at spule taget med en vandslange. Brug eventuelt en blød børste.

Vind og vejr har en minimal effekt på ståltage. Faktisk er tid ståltages største fjende – dog skal vi forbi 50 år før end tiden begynder at indhente ståltaget. Et interval som for de fleste mennesker er mere end rigeligt.

Fleksible designmuligheder tilpasset din stil

Det er måske ikke det første, der falder dig ind, når du læser ståltage. Men designmuligheder er der rigeligt af, når du skal vælge dit næste ståltag. Mulighederne spænder over ståltrapezplader til Sinus P18. Plader, der på hver sin måde giver en bygning sit særegne præg.

En anden mulighed, hvorpå du kan anvende ståltag til at designe din bygning, er ved at bestemme, hvilken farve, du ønsker dit tag i. Sort er den mest anvendte, men derfor er det ikke nødvendigvis, hvad du skal have. Måske er en lyseblå farve, hvad der passer til dit hus. Det kan også være, at du er i gang med at modernisere dit hus, og derfor er du på udkig efter et rødt tag. Designmulighederne er mange med et ståltag.

Professionel montering af ståltage

Montering af et ståltag bør altid foretages af en professionel. På denne måde er du dækket af forsikringen, hvis uheldet er ude. Chancen for, at taget monteres korrekt, er dermed også større, da professionelle typisk vil have en større erfaring. Hos Tømrer- og Snedkermester Michael Holck kan vi rådgive og montere taget for dig. I stedet for, at du selv skal sætte dig ind i alle detaljerne, så kan vores eksperter vejlede dig i mulighederne.

Samtidig med, at vi rådgiver dig i købsbeslutningen, så kan vi også montere taget for dig. Dermed skal du heller ikke sætte en ny fagprofessionel ind i detaljerne. Kunne du tænke dig et uforpligtende tilbud på et ståltag, så tag telefonen og ring på 42 46 81 10 eller du kan hente din computer og sende en mail på mail@mikaelholck.dk. Hvis du foretrækker at sende en mail, så kan du også udfylde vores kontaktformular.

Se seneste indlæg

Hvad er fordelene ved et ståltag?

Hvilket ståltag skal man vælge?